23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Meny er kommet godt fra start

Topchef for Meny, Jørgen Nielsen, vil dog hverken sætte tal eller indeks på omsætningen

Godt halvanden måned efter at de første Meny-butikker slog dørene op i Storkøbenhavn, siger adm. direktør for Købmandshuset og dermed Meny, Jørgen Nielsen, at han er ovenud godt tilfreds.

Det skriver Dansk Handelsblad i sin onlineavis.

- Du får mig ikke til at sætte konkrete tal på vores omsætning. Nogle butikker nåede indeks 300 i åbningsdagene, og derudover vil jeg kun sige, at vi har nået det mål, vi med foldede hænder vovede at satse på. Det gælder i både de mindste og de største af vores butikker, siger Jørgen Nielsen til avisen.

Kæden har i dag 120 butikker, og med mindre der sker en konvertering af Spar-butikker eller en butik fra en konkurrerende kæde, vil den næste Meny først åbne i 2017.

- Vi har lige nu tre-fire butikker i støbeskeen. Jeg forventer, at vi i alt åbner 12-13 butikker i løbet af de kommende tre-fire år. Gerne i Københavns-området - og i trekantområdet, hvor vi ikke har nogen, siger Jørgen Nielsen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|instance-web04