Planen var ellers, at den mangeårige salgsmedarbejder Brian Pedersen skulle have overtaget butikken, men han fik kolde fødder og bakkede ud, skriver JydskeVestkysten Haderslev.
Derfor har ejeren af butikken, Gunnar Tychsen, vidst det seneste halve år, at Haderslev Radio & TV nok måtte lukke.
- Vi har levet af de kunder, der gerne vil betale for service. Vi har jo været kendt for at være en rigtig TV-forretning med både butik og værksted og kører stadig en del service, fortæller Gunnar Tychsen.