23948sdkhjf

Nu bliver der pænt i udskældt hjørne

Et omdiskuteret område ved indgangen til SuperBrugsen i Ringe bliver formentligt ryddet op nu.
Det har længe været alt andet end en æstetisk oplevelse at tage turen i SuperBrugsen via gangstien til Algade i Ringe, skriver Fyens Stiftstidende.

Ved stien har der nemlig ligget en stor jordbunke med affald og et dårligt vedligeholdt hus samt biler, der holder ved en improviseret parkeringsplads.

Formanden for Ringe Byforum er ikke tilfreds med situationen.

- Det her har skæmmet øjet i flere år. Det er et centralt sted, hvor rigtig mange mennesker passerer forbi. Byen skulle gerne virke attraktiv for nye tilflyttere og for folk, der allerede bor her, og det gør det her på ingen måde, siger Max Ravn.

Men nu sker der noget, for SuperBrugsen har taget initiativ til at få ryddet op, og når kontrakten er underskrevet om en uges tid, vil supermarkedet gå i gang med at etablere et lille opholdsområde med bænke, som også kan bruges til arrangementer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.199