23948sdkhjf

Jysk fordobler salget på nettet

Jysk har gjort hele kædens onlinesortiment tilgængeligt i alle butikker, hvilket har øget onlinesalget med 100 procent.
I midten af marts gjorde Jysk det muligt for kunderne at bestille fra hele kædens sortiment i netshoppen og hente varerne i den lokale butik uden at skulle betale for fragt. - Et tiltag, der har ført til en fordobling af onlinesalget, skriver Jysk i en pressemeddelelse.

- Formålet er at kombinere fordelen ved at have lokale butikker mange steder i landet med vores meget store sortiment. Med vores nye setup får Jysk-kunder mange flere valgmuligheder uden ekstra omkostninger, og jeg er glad for, at danskerne har taget så godt imod de nye muligheder, siger Niels Veien, Executive Vice President, Sales, Marketing & E-Business i JYSK.

Faktisk var tiltaget i begyndelsen så populært, at virksomheden i en periode måtte begrænse mulighederne igen.

- Butikkerne kunne simpelthen ikke følge med, når vi samtidig skal levere den gode service, vi stræber efter i JYSK. Nu har vi forbedret konceptet, så vi både kan tilbyde god service og bredt sortiment, siger Niels Veien.

Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11