23948sdkhjf

Trods faldende salg: JYSK udbetaler bonus i millionstørrelsen til sine medarbejdere

Selvom salget i landets JYSK-butikker ikke har nået samme højder som tidligere år, har lidt under en tredjedel af butikkerne alligevel leveret overskud, der giver bonus til medarbejderne

1,9 millioner kroner. 

Så meget bonus er blevet udbetalt til JYSK-ansatte i den seneste tid. 

Det er i alt 36 butikker ud af 110 butikker, der er modtagere af bonuspengene - og i gennemsnit fordeler bonusudbetalingen sig på 6100 kroner pr. medarbejder. 

Bonussen er baseret på den omsætningsfremgang, butikken har haft i forhold til året før. Af samme grund er der forskel på størrelsen af bonussen fra butik til butik, skriver JYSK i en pressemeddelelse. 

- Jeg er glad for, at vi igen i år kan udbetale salgsbonus til vores medarbejdere. Der er noget færre, som får bonus i år end tidligere, men det er heller ingen hemmelighed, at det har været et udfordrende år – også for JYSK, siger Bo V. Andersen, der er Country Manager for JYSK Danmark. 

Også på JYSKs distributionscenter i Uldum er der blevet udbetalt bonuspenge. Her drejer det sig om 4,3 millioner kroner, der er blevet fordelt mellem 630 medarbejdere - altså i gennemsnit 6800 kroner pr. medarbejder. 

Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141