23948sdkhjf

Tank og bageri går sammen om at føre Guldbageren videre i Hjerting

Den specielle konstellation skal komme alle parter til gode.
For nogle uger siden lukkede Guldbageren i Hjerting på grund af sygdom, men nu har der vist sig en løsning, der kan sikre, at borgerne i byen fortsat kan handle i et lokalt bageri, skriver JydskeVestkysten Varde.

Det er indehaveren af den lokale Statoil-station, der er gået sammen med ejeren af Bager Huset Vejers om at videreføre bageriet under navnet Hjerting Bageri.

De to kender hinanden i forvejen, fordi Bager Huset leverer brød til tankstationen.

- Jeg finansierer, og tanken er, at vi etablerer et selskab, hvor Thomas udnytter sin erfaring og ekspertise, mens jeg tager mig af andre områder. I forvejen modtager jeg dagligt mit brød fra Vejers, og vi regner med at skabe nogle samdriftsfordele, hvor det også fremadrettet er ideen, at jeg kan få leveret frisk brød til tanken flere gange om dagen, fortæller Lars Erik Johansen fra Statoil.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109