23948sdkhjf

Zizzi klar med nyt butikskoncept

Nu skal der fokus på tøjet.
Ball Group, der står bag plus-size mærket Zizzi, udruller netop nu et nyt butikskoncept, der skal " forene mode med komfort og stil med et glimt i øjet," skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Designmæssigt har missionen været at stramme butikkernes udtryk op.

- Vores butiksfacader er vores ansigt udadtil og skal fortælle historien om Zizzi på få sekunder. Derfor var det vigtigt, at vi fik forenklet det budskab, vi sender, fortæller Martin Ilvig, der er retail manager hos Ball Group.

Resultatet er, at butikkerne nu får enkle lyse træfacader med et hvidt, oplyst Zizzi-logo, at der blot er en enkelt gine i vinduet, ledsaget af en lysskærm med et imagebillede af sæsonens vigtigste looks, og at butikkerne er bygget op omkring få grundelementer som lyst træ, grå betongulve og hvide eller grå vægge.

- Kombineret med den rette lyssætning sikrer indretningen nu, at det er tøjet, der løber med opmærksomheden, siger Helle Vesterager, marketing manager for Ball Group.

Det nye butikskoncept er led i en større satsning for Zizzi i disse år, fortæller virksomheden.

De seneste år har brandet haft øget fokus på design og kvalitet med nyansættelser på blandt andet design- og sourcing-området.

Planen er, at Zizzi skal åbne flere butikker på eksisterende markeder i de kommende år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095