23948sdkhjf

Kendt tøjmærke har flyttet forretningen online - nu går det meget bedre

Kvindetøjmærket Zizzi har formået at flytte en stor del af deres omsætning fra de fysiske butikker til onlineverdenen

Virksomheden Zizzi blev stiftet tilbage i 2000 - en periode hvor internettet stadig var ungt, og de teknologiske muligheder stadig var relativt begrænsede.

I hvert fald i sammenligning med de virtuelle muligheder anno 2022. 

Derfor har Zizzi-forretningen også gennemgået en række forandringer siden lanceringen for 22 år siden - og én af disse er blevet effektueret gennem den seneste årrække. 

Hvad er Zizzi?

Bag Zizzi står virksomheden Ball Group, som blev grundlagt i 1988 og arbejder ud fra en mission om at skabe mode til plus size-forbrugeren. Zizzi blev grundlagt i år 2000.

Ball Group er ejet af den tyske kapitalfond Findos Investor GmbH.

Kilde: www.zizzi.dk

Salget af kvindetøj er nemlig rykket mere over på virksomhedens onlineplatforme - og mindre ind i kædens fysiske tøjbutikker. 

Og det kan mærkes på virksomhedens regnskaber. Det skriver mediet detailwatch.dk. 

Siden 2016 - som af mediet betegnes som et skelsættende år - har andelen af onlinesalg taget et markant hop. Fra 15 procent af virksomhedens omsætning i 2016 - til hele 70 procent i dag. 

Tilsvarende er antallet af fysiske butikker faldet markant frem mod i dag - fra 70 butikker i 2012 til formodentlig 20 af slagsen i 2023. 

Det er der en helt særlig årsag til, fortæller Kuno Kildetoft Mehlsen, der er administrerende direktør i Zizzi, til detailwatch.dk. 

- Når vi vågner om morgenen, er det først og fremmest online, vi tænker på, siger han med henvisning til det stigende fokus på Zizzis onlineunivers.  

Zizzi omsatte i 2021 for lidt over 700 millioner kroner. Forventningen til 2022 er at komme over 800 millioner kroner. Siden 2016 er det mere eller mindre en fordobling af omsætningen, der dengang stod i underkanten af 400 millioner kroner. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079