23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Samtlige Nets-aktier er booket på mindre end 24 timer

Interessen for at købe aktier i Nets, der står over for børsnotering, er så stor, at alle aktier er booket.

Der har været stor interesse for at købe aktier i betalingskoncernen Nets, der senere på måneden går på børsen.

Ifølge Bloomberg News er der allerede onsdag morgen blevet lagt billet ind på samtlige af de aktier, der er sat til salg i forbindelse med børsnoteringen, skriver Ritzau Finans.

Det gælder også de ekstra aktier, der bliver solgt gennem den såkaldte overallokeringsret, som kun normalt kommer i spil, såfremt der er stor interesse fra købernes side.

I alt sælger Nets 42,3 millioner nye aktier og 37,7-70,6 millioner eksisterende aktier i forbindelse med børsnoteringen. Derudover kan der fordeles 15,75 millioner aktier via overallokeringsretten.

Selskabet vil - alt efter hvor prisen lander - få en markedsværdi på 26-32 milliarder kroner. De tre ejere, Bain Capital, Advent International og ATP, står til at tjene milliarder på børsnoteringen.

Nets, der blandt andet driver dankortet og NemID, går efter planen på børsen 27. september.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.136|instance-web01