23948sdkhjf

Populær amerikansk burgerkæde klar til åbning i Odense

Spændt på at se om åbningen bliver lige så hypet som i Aarhus.
USA’s femtestørste burgerkæde, Carl’s Jr., slår snart dørene op i Bilka Odense, fortæller kæden i en pressemeddelelse.

Fra torsdag den 27. oktober kl. 11.00 står restaurantchef Henrik Kruse Hansen og hans team klar til at fyre op under flammegrillen og servere saftige burgere og milkshakes for gæsterne.

For at skabe ekstra hype omkring burgerrestaurantens åbning, udlodder Carl’s Jr. kuponhæfter til de første 50 gæster i køen, som på åbningsdagen køber en menu.

Kuponhæfterne kan bruges til at indløse én gratis burger om ugen i et helt år.

Da Carl’s Jr. i sommeren åbnede i Bilka Tilst ved Aarhus, havde over 30 kunder ligget i kø hele natten, for at være blandt de første.

Restaurantchef Henrik Kruse Hansen, er derfor spændt på at se, om den samme iver gælder i Odense. Skulle det være tilfældet, serverer han morgenmad til de overnattende kunder.

- Det er jo helt utroligt, at gæsterne ligger i kø i op til 17 timer for at være blandt de første, men det er måske et meget godt tegn på, hvor vilde danskerne er med vores burgere og hvor godt, de har taget imod Carl’s Jr., siger Henrik Kruse Hansen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125