23948sdkhjf

Nespresso åbner i Nordjylland

Torsdag den 1. december åbner Nespresso i Nordjylland. Den nye pop-up butik kommer til at ligge i Salling Aalborg.
Den 1. december slår Nespresso dørene op til duften af friskbrygget kaffe med en ny pop-up butik i Salling, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

- Det har længe været et stort ønske for os at komme tættere på vores kunder i Nordjylland, og pop-up-formatet giver os mulighed for netop dette. Vi ser derfor meget frem til at åbne i Salling, der har en attraktiv beliggenhed og et rigtig godt kundegrundlag fra Aalborg og omegn. I den nye pop-up butik i Salling vil vores kunder kunne opleve vores univers og de mange services, vi tilbyder. Her vil man blandt andet kunne aflevere sine brugte Nespresso kapsler til genanvendelse og smage vores 24 Grands Crus kaffer, siger Country Business Manager for Nespresso Danmark, Fredrik Nilsson.

I Salling er de også glade for at kunne byde velkommen til Nespresso.

- Nespresso er et succesfuldt og stærkt profileret brand, der er et rigtig godt match til de kvalitetsprodukter, som vi fører i Salling. Vi er sikre på, at kunderne vil tage rigtig godt imod den nye butik, og at den vil føre til lidt flere hjemmebarristaer i Nordjylland, siger Anja Kibsgaard, stormagasinchef Salling Aalborg.

Nespresso pop-up butik kommer til at ligge ved siden af Salling Super og har åbent mandag-fredag 10-20 og lørdag-søndag 10-18.

Nespresso-butikker:
- Aalborg: Pop-Up Boutique i Salling
- Aarhus: Boutique på Søndergade 74
- Rødovre: Pop-Up Boutique i Rødovre Centrum
- Odense: Pop-Up Boutique I Rosengårdcentret
- Lyngby: Boutique i Magasin
- København: Pop-Up Boutique i Magasin Kgs. Nytorv
- København: Boutique på Kristen Bernikowsgade 9
- København Ørestaden: Boutique i Field’s

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078