23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Butiksansatte belønnes for godt Jysk-år

Ansatte i de danske Jysk-butikker får i gennemsnit 9.600 kroner i salgsbonus efter et fremragende år for kæden.

Torsdag den 1. december kan Jysk Group præsentere endnu et rekordresultat.

Det betyder, at mange ansatte i Jysks butikker over hele verden kan glæde sig over en god bonus. Det gælder også de ansatte i de danske butikker, der i gennemsnit har fået 9.600 kroner i bonus for deres indsats i det seneste regnskabsår.

- Hos Jysk er vi sammen om at skabe de gode resultater, så medarbejderne skal også have del i overskuddet, når det går godt. Derfor har det altid været sådan i Jysk, at medarbejderne får bonus efter, hvor godt det går i den butik, hvor de arbejder. Helt konkret får medarbejderne i hver enkelt butik otte procent til deling af den ekstra omsætning, de har opnået sammenlignet med året før, forklarer landechef for Jysk i Danmark, Bo V. Andersen.

Udover den kontante bonus sender landechefen en stor tak til alle de ansatte for deres indsats i de seneste regnskabsår.

- Hos Jysk arbejder vi ud fra en strategi, vi kalder "customer first", og det kræver de bedste medarbejdere, fordi det er de mennesker, som kunderne møder ude i butikken, der er afgørende for oplevelsen. Derfor er jeg utrolig glad for, at JYSK igen i år kan udbetale en god bonus, siger Bo V. Andersen.

De ansatte får individuel bonus ud fra, hvor godt det går i den butik, hvor de arbejder, og derfor kan der være forskel på, hvor stor bonus den enkelte medarbejder får.

- Der er desværre enkelte butikker, hvor salget ikke voksede i seneste regnskabsår, og hvor der derfor ikke udbetales bonus. Omvendt er der andre butikker, hvor de ansatte får en stor bonus. Det afhænger helt af salget i den enkelte butik, siger Bo V. Andersen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web02