23948sdkhjf

Irma får grød på hylderne

Irma har indledt samarbejde med iværksætteren Lasse Skjønning Andersen og hans populære Grød-koncept.
Lasse Skjønning Andersen er manden, der for fem år siden åbnede Danmarks første grødbutik og i dag driver en virksomhed med en omsætning på over 40 millioner kroner og butikker på både Sjælland og i Jylland.

Nu indleder han et samarbejde med Irma.

- Vores dogme har altid været at redefinere måden, vi tænker grød på, samt at lave verdens bedste grød, fortæller 26-årige Lasse Skjønning-Andersen, der selv oprindeligt brugte grøden til at tabe sig, men i dag fokuserer på økologi, glutenfri produkter.

Hos Irma er varechef Mac Schellenbauer især begejstret over den nytænkning af grød, som Grød har bidraget til:

- Grød har historisk set været en vigtig del af danskernes kost gennem tusinder af år, men ordet- og begrebet grød bliver ofte forbundet med kedelig, klistret og endimensionel fattigmandskost. Det er denne tankegang og måde at tilberede grød på, som Lasse og Grød er lykkedes med at gøre op med.

Grød og Irma introducerer i begyndelsen af 2017 fire forskellige økologiske instant grød samt 3 varianter af glutenfri og økologisk luksus granola.

Grøds instant grød fungerer ligesom cup noodles. Man hælder kogende vand i bægeret og lader den trække et par minutter. Derefter rører man rundt og tilføjer til sidst toppings fra top-bægeret.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079