23948sdkhjf

Jysk ny hovedsponsor for Silkeborg-Voel KFUM

Boligkæden øger støtten til elitesporten i Silkeborg med ny aftale som hovedsponsor for Silkeborg-Voel KFUM.
Jysk Arena i Silkeborg danner i disse dage rammen om Final4-turneringen i Santander Cup for de danske håndboldkvinder.

Jysk Arena er også hjemmebane for håndbolddamerne i Silkeborg-Voel KFUM, når de tørner ud i Primo Tours Ligaen.

Det bliver endnu tydeligere fra januar 2017, hvor det blå og hvide Jysk-logo, også vil være at finde på de grønne Silkeborg-Voel trøjer, efter JYSK netop er blevet præsenteret som ny hovedsponsor.

- Jysk støtter massivt op om elitesporten i Silkeborg som hovedsponsor for håndboldherrerne i Bjerringbro Silkeborg, JYSK Arena og opførelsen af det nye stadion JYSK Park. Det er helt naturligt for os nu at udvide det engagement gennem et sponsorat af håndboldkvinderne i Silkeborg-Voel KFUM, som gør det godt i ligaen, siger Jan Bøgh, administrerende direktør i Jysk .

Direktør i Silkeborg-Voel KFUM Mikael Bak glæder sig ligeledes over aftalen med JYSK, som er faldet på plads efter en periode uden hovedsponsor.

- Vi er meget stolte over at kunne præsentere en stor, anerkendt virksomhed som JYSK som ny hovedsponsor. Det er et fantastisk brand at blive identificeret med, og så håber vi selvfølgelig samtidig, at støtten fra Jysk kan være med til at bringe os et skridt videre rent sportsligt, siger direktør i Silkeborg-Voel KFUM, Mikael Bak.

I Silkeborg-Voel er der forsat plads til yderligere to hovedsponsorer.
Læs mere om: Jysk
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203