23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Netto skifter direktøren ud efter 11 år på posten

Claus Juel-Jensen er afskediget som øverste chef for Netto-butikkerne. Afløseren tiltræder 1. oktober.

Netto-kæden skal de kommende år udvide sine aktiviteter uden for Danmarks grænser, og derfor har man brug for en ny øverste chef.

Det er ifølge Netto-ejeren, Dansk Supermarked, årsagen til, at man nu siger farvel og tak til kædens direktør, Claus Juel-Jensen.

Den afskedigede leder får dog pæne ord med på vejen af Dansk Supermarkeds administrerende direktør, Per Bank.

- Nærmest hvert år har han i vanskelige markeder sammen med sin organisation formået at øge både omsætning og indtjening, så Netto i dag står som den klart største og bedst indtjenende retailkæde herhjemme og med betydeligt vækstpotentiale uden for Danmark.

- Det fortjener Claus Juel-Jensen stor anerkendelse og tak for, hedder det i en pressemeddelelse.

Dansk Supermarked har allerede afløseren klar, men vil indtil videre ikke fortælle, hvem det er. Den pågældende tiltræder først 1. oktober.

Indtil da passer Morten Møberg Nielsen - der er vice president i Dansk Supermarked butikken. Han har erfaring med Netto fra sin tid i Netto Tyskland.

Den kommende direktør for Netto International får til opgave at forny Netto-konceptet.

Samtidig skal kæden ekspandere i Sverige og Polen, ligesom den stærke regionale position i Tyskland skal fastholdes.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.113|instance-web03