23948sdkhjf

Meny i Støvring flytter i nyt

Efter 29 år på samme placering flytter dagligvarebutikken Meny i City Centret i Støvring nu til nye og større rammer på Støvring Bytorv. Samtidig slipper købmand og ejer af Meny-butikken Hans Christensen tøjlerne og overlader dem til sin butikschef 40-årige Henrik Sørensen.

Det skriver Nordjyske.

Når Meny flytter over Hobrovej og ind i nye lokaler på bytorvet, flytter butikkens 46 ansatte med. De får lidt flere kvadratmeter at boltre sig på, cirka 1200 mod nuværende 1050 og en selvstændig bagerbutik.

Den nye købmand, der skal styre slagets gang i Meny i Støvring, er ikke nogen uerfaren købmand. Han har arbejdet for Hans Christensen, siden han gik ud af 10. klasse. Ud over ansvaret for den daglige drift følger der også et ejer-ansvar.

- Jeg kommer også til at eje en end del af den, og min officielle titel fremover bliver I/ S købmand, oplyser Henrik Sørensen, der ikke føler sig skræmt over konkurrencen i den nordjyske by. Fra maj vil der med Rema 1000 ankomst være syv dagligvarebutikker at vælge mellem.

Sidste åbningsdag i City Centeret bliver 20. marts. Tre dage senere den 23. marts genåbner Meny på Støvring Bytorv.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094