Danske virksomheders internationale konkurrenceevne bliver marginalt forværret af de overenskomster, der er indgået på industriens område og senest i weekenden på HK-området.
Cheføkonom i Dansk Bank, Las Olsen, siger til
, at konkurrenceevnen i sidste ende afhænger af de lokale lønforhandlinger. Men han tilføjer, at forhøjelserne på frit-valgsområdet og de indikationer, der ligger ved at forhøje mindstelønssatserne, tyder på , at lønstigningerne i år på industriens og butikshandelens område bliver på ca. 2 pct. Det er marginalt højere end det europæiske gennemsnit, men dog lidt mindre end i Sverige og Tyskland.
”Vi får en marginalt forringet konkurrenceevne, men der er ikke noget alarmerende i opmarch”, forklarer Las Olsen.
Han peger på, at lønkvoten – lønmodtagernes samlede andel af produktionsresultatet - er stigende som følge at lønstigningerne i de sidste tre år og den forholds høje stigning i reallønnen på grund af den lave inflation.
Mens produktiviteten er fulgt med lønstigningerne på Industriens område, er lønstigningerne i princippet mere problematiske i detailhandlen, hvor man ikke oplever de samme produktivitetsgevinster.
I HK- overenskomsten gives der bl.a. stigende løn for natarbejde og arbejde på skæve åbningstider. Det øger ikke nødvendigvis produktiviteten i detailhandlen, selvom man kan argumentere for, at den øgede brug af butiksarealet optimerer driften.
”Vi kan konstatere, at stadig flere danskere køber varer via e-handel i udlandet. Det skal man tage sig i agt for i detailhandlen”, siger Las Olsen.
De overenskomster, der er aftalt på Industriens og Handelens områder er minimallønsoverenskomster.
Her fastlægges de generelle løn- og arbejdsvilkår centralt, mens timelønnen aftales decentralt på de enkelte virksomheder.
På normalslønsområdet, der bl.a. omfatter transportsektoren og fødevareerhvervene, er der endnu ikke kommet aftaler i hus.
BREAKING