23948sdkhjf

Bilka vil have kunder til at købe på nettet - og hente i butikken

Dansk Supermarked er på vej ind i en dyst med Coop, Nemlig.com og andre netbutikker om onlinesalg af dagligvarer.
For et år siden var chefen i Dansk Supermarked, Per Bank, afvisende over for at lave nethandel med dagligvarer. Han så nemlig ikke økonomi i en model med at bringe varer ud til danskerne. Nu er hans koncern alligevel på vej med et projekt, der skal erobre en del af onlinemarkedet for fødevarer, skriver Finans.

Dansk Supermarked tester aktuelt et koncept under navnet "Bilka to Go". I første omgang kan medarbejderne i koncernen bestille varer online og få timer efter hente dem i varehuset, hvor de er pakket. Modellen kendes internationalt som "click & collect" og bruges flittigt i også andre dele af detailhandlen.

Hvis testperioden forløber som planlagt, er det tanken at åbne for alle andre kunder senere i år.

Dansk Supermarked, der bl.a. ejer netbutikken Wupti.com og driver andre onlinebutikker, har ellers hidtil afvist at ville sælge fødevarer på nettet. Det fastslog koncernchef Per Bank også i fjor i forbindelse med, at hovedkonkurrenten Coop Danmark for et år siden lancerede egen storsatsning på netop onlinehandel med dagligvarer. Da sagde Per Bank til Finans:

- Vi følger udviklingen tæt, men indtil videre vurderer vi, at det ikke vil være muligt at tjene penge på nethandel med dagligvarer i Danmark. Med de nuværende forretningsmodeller er der ikke noget, som tyder på, at det vil ændre sig.

Om det nye projekt siger chefen for Dansk Supermarked Group nu, at det er helt bevidst, at der satses benhårdt på en model, hvor varerne ikke distribueres direkte ud til forbrugerne.

- Vi udnytter i stedet vores eksisterende kapacitet med de fysiske butikker og bygger eksempelvis ikke et nyt stort lager, som dermed forøger vores omkostninger. Vi fjerner i stedet de sidste og dyre omkostninger i nethandlen ved kun at fokusere på click og collect. Der skal arbejdes hårdt for at skabe økonomi i at kunne køre varer ud til forbrugerne, og det betyder omkostninger, som dermed må ramme priserne, forklarer Per Bank til Finans.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125