23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Hvilke byer vil overleve e-handelens vækst?

Institut for Center-Planlægning giver et bud på e-handelens konsekvenser.

E-handelen udvikler sig kraftigt i disse år.

Hvis udviklingen fortsætter, vil det påvirke bylivet, huslejedannelsen og ejendomsværdierne i Danmark.

Det omhandler en ny rapport fra Institut for Center-Planlægning.

ICP har tidligere gennemført analyser af, hvilke konsekvenser en stadigt stigende e-handel vil have for bl.a. bylivet og udbuddet af butikker i de danske byer.

Den nye analyse går skridtet videre og ser på e-handelens indflydelse på lejedannelser og ejendomsværdier frem til 2030.

- I dag går ca. 2 pct. af dagligvareomsætningen og 20 pct. af udvalgsvareomsætningen gennem e-handelskanaler. Analysen viser, at der i fremtiden vil være færre byer med en vis bredde i udvalgsvaredetailhandelen og dette vil påvirke lejeniveauerne og ejendomsværdierne i bymidterne, shoppingcentrene og storbutiksområderne i forskellige dele af landet, siger administrerende direktør i ICP, Per Nyborg.

ICP har set på to scenarier for e-handelens udvikling og dens indflydelse på butiksstrukturen i Danmark frem mod 2030, som begge viser store forskelle i udviklingen i de forskellige bytyper. Analyseresultaterne viser, hvilke byer der på nuværende tidspunkt og i fremtiden vil være i stand til at dække en husstands normale behov for udvalgsvarer. (Se nedenstående tre kort).

I scenarie 1, der må betragtes som det mest sandsynlige, vil 6 % af dagligvareomsætningen og 30 % af udvalgsvareomsætningen gå gennem e-handelskanaler.

I scenarie 2, der er mere drastisk, men stadig må betragtes som et potentielt realistisk scenarie, vil 15 % af dagligvarerne og 50 % af udvalgsvarerne gå gennem e-handelskanaler i 2030.

Disse scenarier er i rapporten blevet udfoldet, så der er kommet fokus på konsekvenserne for ejendomsværdierne og lejeniveauet i forskellige dele af landet. Der gives et indblik i udviklingen for forskellige placeringer i byerne, i de forskellige typer af shoppingcentre og i centre med boxbutikker.

- Der er ingen tvivl om, at der vil ske mange og markante ændringer i markedet for detailhandelsejendomme. Den stigende e-handel vil påvirke lejeniveauet i butiksejendomme – såvel positivt som negativt. De største udsving forventes i ejendommene med udvalgsvarebutikker og i mindre grad i ejendomme med dagligvarebutikker, siger Per Nyborg.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.082