23948sdkhjf

Danmark er verdens syvende mest konkurrencedygtige nation

IMD's årlige målings af verdens mest konkurrencedygtige nationer placerer Danmark på en syvendeplads - foran blandt andre Sverige, Norge og Tyskland.
Hong Kong og Schweiz er verdens mest konkurrencedygtige nationer, mens Danmark kommer ind på en syvendeplads.

Det viser det internationale Institute for Management Development’s (IMD) årlige opgørelse over verdens mest konkurrencedygtige nationer – ”World Competitiveness Yearbook 2017”.

Det skriver Dansk Industri .

Med placeringen som nummer syv er Danmark rykket én plads tilbage fra sidste år. Vi ligger dog foran mange af de lande, vi ofte sammenligner os med - eksempelvis Sverige (9), Norge (11), Tyskland (13) og Finland (15).

- I Danmark gør vi en lang række ting rigtigt, hvilket sikrer os en flot placering i top-ti. Vi skal derfor sørge for at værne om vores styrker. Hvis vi vil til tops og blive endnu mere konkurrencedygtige, skal der lidt benarbejde til. Vores høje omkostninger og pressede arbejdsmarked er her centrale indsatsområder, siger chefanalytiker i Dansk Industri (DI), Allan Sørensen.

IMD’s rapport peger på, at mens retssikkerhed, lige muligheder og fravær af korruption er blandt Danmarks styrker, er vores høje lønninger, skatter og afgifter, vores lave arbejdstid samt en ringe evne til at tiltrække medarbejdere fra udlandet blandt vores svagheder.

- Skal vi indfri det vækstpotentiale, som vores mange styrker burde give anledning til, skal vi sikre, at danske virksomheder kan få de kvalificerede medarbejdere, de har behov for. Samtidig skal vi sænke de omkostninger, der hæmmer investeringer i mere effektivt produktionsudstyr og i den digitale omstilling, siger Allan Sørensen, DI.

Og netop på den digitale front er der gode grunde til at sætte ind.

Danmark ligger helt i top, når det kommer til digital omstillingsparathed, og vi indtager en samlet femteplads blandt lande med den bedste digitale konkurrenceevne.

- Danmark har et godt udgangspunkt for at omfavne de digitale muligheder. Men udviklingen går stærkt på den digitale front, og flere andre lande bevæger sig hurtigt. Der er brug for at øge investeringerne i den digitale infrastruktur, hvis Danmark stadig skal være blandt de førende teknologiske lande, siger chefanalytikeren i DI.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111