23948sdkhjf

Næste generation klar til at overtage hos Garant i Grindsted

Gulv- og gardinforretningen Garant i Grindsted er i gang med et ejerskifte, som vil forløbe over de næste tre år.

Gulv- og gardinforretningen Garant i Grindsted er i gang med at gøre klar til et ejerskifte.

I løbet af de næste tre år vil Jeppe Thomsen, søn af Lis og Benny Thomsen, som ejer Garant, gradvist overtage butikken fra sine forældre.

Det skriver Midtjysk Ugeavis.

Jeppe Thomsen har boet i Aarhus i en årrække, hvor han blandt andet har læst på handelshøjskolen og siden arbejdet hos firmaet Meltwater. I løbet af juni flytter han dog tilbage til Grindsted.

- Jeg er i fuld gang med at få undervisning i de forskellige produktkategorier, og jeg vil være meget til stede i butikken. Jeg skal også med ud med montørerne for at se, hvor det arbejde foregår. Så der er nok at lære, men heldigvis er der rigtig mange, der er mere end villige til at lære fra sig, og så har jeg jo min fars store erfaring at trække på, siger Jeppe Thomsen til avisen.

Garant åbnede sin første butik 13. november 2003.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.253