23948sdkhjf

Fætter BR klar til åbningsfest

Fætter BR åbner fredag en helt ny butik i Metropol ShoppingCenter i Hjørring.
Butikschef Diane Brobak Hansen har de seneste uger arbejdet på højtryk for at gøre butikken klar til åbningsfesten, og hun har fået hjælp fra butikschefer fra både Aalborg og Århus.

- Vi glæder os til at slå dørene op til den helt nye butik, smiler Diane.

- Og der kommer forhåbentlig masser af mennesker, siger hun og tilføjer, at der vil være en stribe gode tilbud i hele åbningsweekenden.

Fætter BR har hidtil haft til huse i et lejemål på Springvandspladsen, men legetøjskæden har vurderet, at beliggenheden i indkøbscenteret vil være langt mere attraktiv.

- Her har vi butik i et plan, og nu er vi i centeret, hvor det hele sker, tilføjer Diane Brobak Hansen.

Diane er oprindelig udlært i Fætter BR i Hjørring, og hun har været ansat i kæden i 20 år.

Butiks-flytningen fra Springvandspladsen er gået hurtigt og efter planen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.565