23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Festivalgæster gider ikke længere Roskilde by

De handlende i Roskilde har ifølge byens handelsstandformand generelt en lavere omsætning i festivalugen end normalt.

Når 100.000 festivalgæster i de kommende dage indtager Roskilde Festival, skulle man tro, at byens handelsdrivende klappede i hænderne.





Det gjorde de også engang, fortæller formand for Roskilde Handel og butiksejer i byen, Svend Overgaard, til DR P4 København.





Men sådan er det altså ikke længere. I dag har de handlende ifølge Svend Overgaard generelt en lavere omsætning under festivalugen end normalt.





Festivalgæsterne har nemlig ikke længere nogen grund til at besøge forretningerne i Roskilde.





- De sidste fire - fem år har man udbygget festivalen til at være en by i byen, så i dag kan man købe alt på festivalen, fortæller Svend Overgaard til DR P4 København.





Han håber dog på, at festivalen gavner ham og de andre handlende på sigt.





- Brandmæssigt betyder festivalen rigtigt meget for Roskilde. Som erhvervsdrivende vil man selvfølgelig gerne have bid af, at der kommer så mange mennesker til byen, men vi får måske bidden på et andet tidspunkt end lige i festivalugen, siger Svend Overgaard.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.129