23948sdkhjf

Sætter Nets under skærpet overvågning

De store dagligvarekoncerner kræver, at ny Nets-ejer holder prisen nede.
Nets kan forvente, at de store supermarkedskæder vil holde et skarpt øje med prisen på Nets' ydelser i forbindelse med, at det i går kom frem, at virksomheden er blevet købt af en amerikansk kapitalfond.

Det skriver Jyllands-Posten.

- Vi forventer ikke prisforhøjelser, men skærper vores opmærksomhed, når en ny ejer træder ind i Nets, siger Coops informationsdirektør, Jens Juul Nielsen, til avisen.

Kommunikationsdirektør hos Dansk Supermarked, Mads Hvidtved Grand, er enig.

- Vi forventer naturligvis - uanset ejerforhold - at Nets fortsat vil sikre de billigste betalingsløsninger til gavn for forbrugerne. Det er vores vigtigste pejlemærke, og det vil til stadighed være vores forventning til Nets, som selvfølgelig skal være konkurrencedygtig og lige så leveringsdygtig i gode produkter, som vi har oplevet hidtil, siger han.

Dansk Erhverv har tidligere påpeget, at de nye ejere ikke har adgang til at skrue direkte på prisen på dankortet i de fysiske butikker, men at der til gengæld findes en del andre ydelser, som kan skrues på.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125