23948sdkhjf

KFI: Kiwi-lukning har stabiliseret markedet

Efter lukningen af Kiwi står den frie købmandssektor til at blive stabiliseret, siger adm. direktør i KFI, Jesper Loiborg.
I årevis har den frie købmandssektor været præget af tilbagegang. Færre butikker og faldende markedsandele har tegnet udviklingen.

Det skriver Dansk Handelsblad.

Nu blæser der imidlertid nye vinde ind over de selvstændige købmænd. De kan glæde sig over, at deres position på markedet endelig tegner til at bliver stabiliseret. Det vurderer adm. direktør Jesper Loiborg, KFI Erhvervsdrivende Fond.

– Man kan godt sige, at den frie sektors nedtur er afblæst. Jeg tror, at man kommer til at se, at den frie købmandssektor faktisk vil vokse i omsætning. I og med at markedet ikke vokser ret meget, så tror jeg, at man kommer til at tage en lille smule markedsandele – ikke meget, men dog en vækst, siger Jesper Loiborg.

KFI Erhvervsdrivende Fond er en central spiller på dagligvaremarkedet, idet fonden hvert år kanaliserer millionbeløb ud til de selvstændige købmænd.

Dagligvaremarkedet er i disse år præget af en flad udvikling uden vækst, og Jesper Loiborg forudser, at totalmarkedet i dagligvarehandlen i de kommende år vil være nogenlunde på det niveau, vi kender i dag.

– Det vil især være Rema 1000, som kommer til at bære en stor del af den frie sektors vækst, når man ser på de butikker, der ventes at blive åbnet i de kommende år i dagligvarehandlen. Desuden er der en pæn vækst i Meny, som efter Rema 1000 er det største enkeltbrand i den frie sektor. Der er også en stor tilvækst til Spar, da de overtager 25-30 butikker i år af tidligere Kiwi- butikker, så det er en kæde, der pludselig vokser med omkring 25 pct. i antal butikker og formentlig også med ca. 25 pct. i omsætning.

Læs mere hos Dansk Handelsblad .
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.266