23948sdkhjf

Lidl åbner i Valby

Dagligvarekæden Lidl har i lang tid haft et ønske om at åbne en butik i omkring Roskildevej i Valby.

At butikken nu er en realitet, vækker speciel stor begejstring hos udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl, Mads T. Nielsen, fortæller Lidl i en pressemeddelelse.

- Med placeringen lige mellem Frederiksberg, Valby og Rødovre har vi fundet en suveræn beliggenhed til vores nye butik. Vi glæder os til at blive en del af lokalområdet, og håber, at valbygenserne vil sætte pris på vores store vareudbud til nogle af Danmarks bedste priser, siger han.

Inden snoren til den nye butik klippes af butikschef Christian Lauritzen, vil Lidls regionsdirektør i Øst, Christian Pantung, holde en åbningstale, når han officielt indvier butikken kl. 8.00.

I spidsen for butikken på Roskildevej står 33-årige Christian Lauritzen, som har været ansat i Lidl i seks år.

Sammen med et team på 19 medarbejdere, som består af både erfarne Lidl-medarbejdere og nye medarbejdere fra lokalområdet, ser han frem til at byde kunderne velkommen i den nye butik:

- Vi glæder os meget til at hilse på kunderne her i butikken på Roskildevej. Jeg er sikker på, at vores store udvalg af danske produkter - og ikke mindst vores populære egne mærker til fordelagtige priser - vil tiltale kunderne og sende os godt fra start. Hver dag får vi nye forsyninger fra vores centrallager, og derfor er friskheden helt i top. Det vil kunderne især kunne opleve i vores frugt- og grøntafdeling, som er kernen i vores forretning, lyder det fra butikschefen.

Butikken ligger på Roskildevej 168, 2500 Valby, og den holder åbent hver dag fra kl. 8.00 til kl. 22.00.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109