23948sdkhjf

Lidl får kritik efter smørtilbud: - Det er et markedsføringsstunt

I en tid med generelle prisstigninger virker det en anelse mystisk, at Lidl i denne uge har kunnet sælge smørbar Lurpak for 2,95 kroner. Især fordi lige netop smørpriserne for nyligt har nået rekordniveau.

Og de lave priser fik da også folk til at valfarte til landets Lidl-supermarkeder. Problemet var dog, at mange kunder måtte gå forgæves, fordi det billige smør gik som varmt brød.

Det har fået mange kunder op i det røde felt på Trustpilot, skriver Ekstra Bladet.

Her brokker flere kunder sig over, at der ikke har været indkøbt nok Lurpak og at loftet på seks pakker per kunde ikke bliver overholdt.

Markedsføringsekspert hos Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, Henning Otte Hansen, mener dog, at det alligevel er et smart træk fra Lidls side, selvom de nu er i modvind.

- Det er et markedsføringsstunt, og så giver det mere opmærksomhed i en tid med prisstigninger. Det er meget godt timet. Lidl taber penge på at sælge smøret til langt under købsprisen, men det er for at tjene penge på noget andet i butikken. Det giver også en synlighed og vedligeholder brandet, da folk vil huske, at Lidl er billige og derfor vil komme igen på et senere tidspunkt, siger eksperten til avisen.

Læs mere om: Lidl
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125