23948sdkhjf

Jysk Bauhaus frygter tvangsauktion og lokalplan

I Herning er Bauhaus bestyrtet over en lokalplan, som kan gemme byggekædens varehus på godt 11.000 kvadratmeter bag flere andre butikker.

Det skriver Herning Folkeblad.

Bauhaus lejer sig ind i en bygning, som er sat på tvangsauktion, fordi bygningens ejeren og udlejer Per Halvorsen skylder 180 mio. kroner væk.

Samtidig har Herning Kommune spillet ud med en lokalplan, der baner vej for byggeri af nye butikker på et område, som i dag rummer nogle parkeringspladser for Bauhaus.

Ny lokalplan lægger op til at give mindre synlighed for byggemarkedskæden, der vil blive gemt bag flere butikker.

- Vi forstår ikke, hvordan kommunen kan finde på at lave en lokalplan i strid med vores ønsker. Vi har ikke været med i dialogen om planen. Selv om kommunen har ret til at lave den, synes vi ikke, at etikken er fantastisk. Herning Kommune ved, hvad synlighed betyder for os. Det gjorde det i tidernes morgen, da kontrakten blev lavet, og det gør det stadig i dag, siger Mads Jørgensen, der er kædens adm. direktør i Danmark, til Herning Folkeblad.

Ejendommens største kreditor, BRF Kredit, ønsker at få tvangsauktionen udsat, fordi kreditinstituttet vil se den nye lokalplan først.

En ny lokalplan kan gøre bygningen mere værd på tvangsauktion, fordi lokalplanen gør det muligt at frasælge parkeringsarealer, så andre kan bygge på dem. En mulighed, der ikke eksisterer i den nuværende lokalplan.

Bauhaus anfører dog, at byggekæden har en erhvervslejekontrakt, som giver ret til at beholde parkeringspladserne. Kæden anfører også over for avisen, at byggemarkedets lejekontrakt løber frem til 2036 og ikke kan opsiges.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111