23948sdkhjf

Designa kårer årets partnerbutik: Her er vinderen

Designa i Tårnby er årets danske partnerbutik i kæden.

I forbindelse med kædens årlige forhandlermøde løb Tårnby-butikken med hæderen og slog alle forhandlere fra hele Danmark i den årlige konkurrence.

Den stolte butiksindehaver Jesper Birkeland åbnede så sent som i september 2015 og har på kort tid etableret en stærk forankring i lokalområdet.

- Jeg er rigtig glad og stolt over at modtage denne anerkendelse – på hele holdets vegne i butikken. For det viser, at vi er lykkedes med at få et godt fodfæste herude på Amager og har fået skabt en indbydende butik, der inspirerer kunderne til at få opfyldt deres drømme, uanset om det så er køkken, bad eller garderober, der står øverst på ønskesedlen, siger indehaver Jesper Birkeland.

Han peger på, at butikken løbende har fornyet sig med nye udstillinger og produkter og har stort fokus på, at kunderne kommer hjem med en gennemført præsentation af deres projekt.

- Et køkkenkøb er for de fleste en stor og kompleks investering, hvor man skal forholde sig til mange ting. Derfor arbejder vi meget med at være så konkrete som muligt i hele oplægsfasen, så kunderne får en komplet visualisering af projektet. Samtidig vil vi gerne inspirere kunderne bedst muligt, så vi arbejder meget med, hvordan vi viser produkterne i butikken for at folde de mange muligheder ud på den bedst mulige måde, lyder det fra Jesper Birkeland.

Det er hovedkvarteret i Kjellerup, der kårer årets partnerbutik én gang årligt.

Vinderbutikken modtager en gavecheck på 10.000 kroner.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078