23948sdkhjf

Kø fra klokken 5, da Ilva åbnede i Esbjerg

Det var især udsigten til lodtrækningen om sofaer til 1 kr., der fik esbjergensere til at stille sig i kø foran den nye Ilva.

Allerede kl. 5 om morgen mødte de første op, og de kunne varme sig med frisk kaffe og sprøde croissanter, indtil kl. 8, hvor bolighuset officielt blev åbnet.

I den anledning holdt byens nyvalgte borgmester Jesper Frost Rasmussen en velkomsttale.

- Som viceborgmester og kommende borgmester her i Esbjerg, glæder det mig meget, at I har valgt at etablere jeres nye bolighus her. Mange identificerer Esbjerg med industrihavnen, offshore og vind, men vækst og god energi handler også om et sundt forretningsliv og detailhandel med et stort udvalg af både små og store butikker, hvor vi kan gå på opdagelse og lade os inspirere, sagde Jesper Frost Rasmussen blandt andet i sin tale, inden han i fællesskab med butikschef John Grenå Jacobsen klippede det røde bånd og bød kunderne indenfor.

God lokal opbakning
Den 6.500 kvadratmeter store ILVA i Esbjerg er det første bolighus i Jylland, der er indrettet efter kædens nye koncept. Radio Skala FM sendte live fra hele åbningen, og flere andre lokale medier var også mødt op for at opleve butikken ved selvsyn.

- Det har været en kæmpeopgave at indrette de mange kvadratmeter, og de seneste måneder har vores medarbejdere knoklet sammen med håndværkerne for at få det hele på plads. Resultatet er et superflot bolighus, hvor der virkelig er kælet for stylingen, fortæller ILVA’s kædedirektør Piet Klein.

Åbningsfesten fortsætter
Inde i butikken var der tilkaldt ekstra personale, og hele 30 ILVA-medarbejdere sørgede for, at de lange køer blev ekspederet hurtigt, og at de mange kunder fik den service og rådgivning, de havde brug for, mens de gik på opdagelse i det nye boligunivers.

- Vi kunne ikke have ønsket os en bedre start i Esbjerg, og vi kan mærke, at der er en stor efterspørgsel på det, ILVA bringer til byen. Vi har fået utroligt gode tilbagemeldinger fra kunderne på både butikkens indretning og sortimentet af møbler og boligtilbehør, som er toneangivende og med designmæssig kant til overraskende gode priser, siger Piet Klein.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235