23948sdkhjf

Ny strategi: KringleXpressen fordobler omsætning

Strategien er vendt på hovedet, fortæller "bagernes svar på Just Eat"
KringleXpressen, der kalder sig selv for bagernes svar på Just Eat, har haft succes med at "vende sin strategi på hovedet", som virksomheden selv kalder det..

I de første fem af KringleXpressens seks leveår har virksomheden hovedsageligt koncentreret sig om at sælge bagerbrød i typisk små mængder til private forbrugere i hele landet - leveret fra de bagere, der er tilknyttet portalen. Nu er fokus flyttet til virksomheder, der kan kan bestille morgenbrød, kager til kaffen og sandwich til frokost.

Det nye sats på netværk i større danske byer har medført en markant vækst og en fordobling af omsætningen til knap 16 millioner kroner, oplyser KringleXpressen.

En af hovedmændene bag den nye strategi er Rasmus Linnet, der for et år siden blev hentet ind som medejer for at få forretningen på ret kurs.

– Indtil for et år siden solgte vi til alle privatpersoner i hele landet. Det resulterede i for få kunder til de få bagerier, som havde tilmeldt sig ordningen. Vi skulle sørge for, at der blev bragt brød ud i hele landet, hvilket var en dyr løsning. Derfor vendte vi det hele på hovedet, forklarer Rasmus Linnet.

– Man kan sige, at vi gik fra en tynd markedsstrategi til en tyk markedsstrategi. Vi ændrede vores kundefokus fra private forbrugere i hele landet til virksomheder i landets fem største byer. På den måde indskrænkede vi logistikken og reducerede omkostninger til service og transport, tilføjer han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094