23948sdkhjf

Politi: Vi støvsuger episoder efter hærværk i bageri

Ejeren af en bageri i Tingbjerg, der er blevet raseret, anmeldte allerede trusler for en måned siden.
Københavns Politi har sikret sig flere spor i sagen, hvor en bager i Tingbjerg i den seneste tid har været udsat for flere episoder af chikane og hærværk.

Men der er fortsat ikke anholdt nogen mistænkte gerningsmænd.

Det oplyser Allan Nyring, ledende politiinspektør i Københavns Politi. Han fortæller, at politiet nu samler op på alle episoder i sagen, så der bliver ført en samlet efterforskning.

- Nu er vi ved at støvsuge alle sagerne. Nogle har været koblet sammen fra starten. Vi prøver selvfølgelig at samle alle sagerne og se, hvad der er op og ned. Vi samler det på meget få hænder.

- Vi kigger på dem, som vedrører ham, for det kan jo være anmeldt som forskellige oplevelser, som ikke nødvendigvis er koblet sammen til at starte med, siger han.

Kaj Bageri er flere gange blevet raseret, efter at butikken har nægtet at betale beskyttelsespenge. Senest blev ruderne i forretningen smadret søndag.

Ejer Ali Parnian har fortalt, at det er en principsag for ham ikke at betale en krone. Til DR fortæller hans far, Mohsen Parnian, tirsdag, at han allerede for en måned siden anmeldte trusler.

- Det er mere end en måned siden, at fire mænd opsøgte os derhjemme med store knive. De kom hele vejen op til fjerde sal og sparkede på vores dør for at komme ind.

- Vi anmeldte det med det samme til politiet og fortalte, at der er kameraovervågning, hvor vi bor, og at politiet kunne bruge billederne til at finde gerningsmændene, siger han til DR.

Han oplyser desuden, at han ikke kendte de fire mænd.

Selv om der er gået noget tid, så er det ikke fordi, at politiet ikke har foretaget sig noget, forsikrer Allan Nyring.

- Der er ført en efterforskning bag ved, som ikke nødvendigvis har ført til resultater, siger han.

Politiinspektøren oplyser, at politiet blandt har sikret sig overvågningsbilleder fra hærværket.

- Selvfølgelig kan vi bruge de her billeder til noget. Især hvis der er nogle pårørende eller venner, som vil fortælle os, hvem de er. Der må være nogen, der kender de her mennesker.

- Vi er afhængige af, at folk anmelder og står sig frem og siger, at det her vil de ikke finde sig i og hjælper os med at fortælle, hvad de har oplevet og set.

- Hvis vi kan få de ting - sammen med vores egen viden - håber vi selvfølgelig, at vi kan finde gerningsmændene, siger Allan Nyring.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125