23948sdkhjf

Afvist TDC-bud med til at løfte aktieværdi med fem milliarder

Dagen efter TDC fremlagde et afvist købstilbud, steg aktieværdien med over fem milliarder kroner.
Onsdag aften bekræftede TDC, at den havde sagt nej til et købstilbud til en værdi af 38 milliarder kroner.

Den beslutning var torsdag populær på den københavnske fondsbørs, hvor TDC-aktiernes værdi steg med omkring 5,4 milliarder kroner.

Tilbuddet blev først rygtet i Børsen onsdag, og samme aften udsendte TDC en fondsbørsmeddelelse, hvori selskabet bekræftede tilbuddet, samt at det havde sagt nej.

Buddet kom fra en konsortium med PFA Pension og Forsikringsselskab, ATP, PKA og banken Macquarie.

Ved lukkekursen onsdag var det ellers et tilbud, der havde skaffet aktionærerne en ekstra præmie på 7,7 milliarder kroner.

Torsdag morgen var det aktiemarkedernes tur til at tage bestik af nyheden og reagere herefter. Og fra morgenstunden stod den på himmelflugt for TDC-aktien, der hurtigt steg med knap 20 procent i værdi.

Da dagen var omme endte stigningen med at være på 17,83 procent - hvilket svarer til en værdiforøgelse af aktierne på omkring 5,4 milliarder kroner.

Buddet kom før, TDC i sidste uge offentliggjorde deres planer om at købe MTG's nordiske afdeling.

Men torsdag bød også på sine to kapitler til sagaen om teleselskabets fremtid.

En af TDC's største investorer Alliance Bernstein fortalte til Børsen om deres overvejelser ved MTG-planerne.

Derefter oplyste Københavns Fondsbørs, at man jagtede kilden til en række mails til flere danske og udenlandske erhvervsmail. Mailen indeholder rygter om konsortiets bud og blev sendt rundt, før nyheden blev bragt.

Desuden blev TDC-aktien sat under skærpet overvågning.

Intet af dette var dog nok til at slå de positive aktionærer ud af kursstigningen. Dette stod i kontrast til et ellers slukøret C25-indeks over toneangivende danske aktier.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078