23948sdkhjf

Borgmester skal åbne "Danmarks smukkeste bolighus"

Når Idémøbler i Silkeborg flytter fra Virklund i den sydlige udkant og til Nørrevænget i den nordlige udkant, får byen "Danmarks smukkeste bolighus", mener butikschefen.

Derfor er det en borgmesteråbning værdigt, skriver Midtjyllands Avis.

Silkeborgs borgmester Steen Vindum (V) klipper torsdag morgen den røde snor over og byder indenfor til 3200 helt nye kvadratmeter.

- Vi har været godt forberedt. Vi har et hav af gode medarbejdere, der har arbejdet koncentreret på at skabe de bedste muligheder for at inspirere kunderne. Og så har vi selvfølgelig hele organisationen i baglandet med vores stylister, der har været med til at skitsere, hvordan butikken indrettes optimalt, siger butikschef Klaus Nedergaard til avisen.

Allerede fra begyndelsen blev gulv og gåmønstre tænkt ind i byggeriet, så det passede til en møbelbutik.

Klaus Nedergaard er næsten ny i Silkeborg og kommer fra en stilling som butikschef for Idémøbler i Tilst ved Aarhus.

Kun næsten nu. Han har før i karrieren været butikschef hos Idémøbler i den nu lukkede Virklund-afdeling ved Silkeborg, så egentlig er han tilbage.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127