23948sdkhjf

Rema 1000 får tilladelse til omstridt butik i Skjern

Kommunens teknik-og miljøudvalg godkender alligevel ønske om en Rema 1000-butik i Skjern

Mod forventning har et flertal af politikerne i teknik-og miljøudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune sagt ja til Rema 1000's ansøgning om en 1.200 kvadratmeter stor dagligvarebutik på en grund mellem Farverivej, Østergade og Ringvejen i Skjern.

Forvaltningen havde ellers indstillet, at kommunen skulle sige nej til byggeplanerne, fordi en dagligvarebutik på grunden ville "være i strid med kommuneplanen og desuden risikere at svække bymidten og butiksforsyningen i mindre byer i oplandet", skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Foruden den 1.200 kvadratmeter store dagligvarebutik vil byggeriet også omfatte en udvalgsvarebutik på 400 kvadratmeter.

Det er Rema 1000 selv, der bærer alle omkostninger til projektet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109