23948sdkhjf

Lidl fejrede åbningen af ny butik i Skagen

Den nye Lidl-butik i Skagen har haft nogle rigtigt gode første dage i de nye omgivelser på Chr. X’s Vej, efter at dørene blev slået op for Lidls butik nr. 111 i Danmark.

Det fortæller Lidl i en pressemeddelelse.

Med ordene fra borgmester Birgit Stenbak Hansen: ”Velkommen til Lidl, og velkommen til toppen af Danmark. Vi er glade for, at I har valgt at slå jer ned her i byen,” blev den røde snor klippet over, og de første kunder kunne træde ind i butikken.

- Vi har længe set frem til at åbne butikken for skagboerne og til at præsentere det forretningskoncept, som vi mener gør Lidl til Danmarks stærkeste dagligvarekæde. Det er fx vores mange danske og økologiske varer og vores store dagfriske udvalg af frugt og grønt, som vi gerne vil fremhæve for kunderne” siger butikschef Niki Porsmose.

- Mit personale og jeg er overvældede over den gode modtagelse, vi har oplevet her i butikken. Det er en fornøjelse at drive en butik, når man har så glade og positive kunder, som vi har. Vi glæder os til fortsat at overraske danskerne, med alt det vi står for i Lidl, fortsætter han.

Siden åbningen har et stort antal kunder besøgt den nye Lidl-butik.

Og interessen for butikken på Chr. X’s Vej glæder salgsdirektør for Lidl, Marcus Gustafsson:

- I Lidl vil vi redefinere dansk discount, så vi kan opfylde de danske forbrugeres efterspørgsel og behov bedst muligt. Den gode modtagelse af butikken og dens medarbejdere i Skagen bekræfter, at vores arbejde er værdsat, og det betyder rigtig meget for os i hele organisationen.


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125