23948sdkhjf

Hver anden dansker spiser nu kødfri aftensmad mindst én gang om ugen

Tendensen er kommet for at blive, lyder det.
Frikadeller, lørdagskylling og hakkebøffer - kød har traditionelt fyldt meget på danskernes middagstallerkener.

Men de senere år har flere danskere skruet ned for deres kødforbrug.

Mere end hver anden dansker spiser kødfri aftensmad mindst én gang om ugen, viser en ny undersøgelse fra Karolines Køkken foretaget gennem Epinions Danmarkspanel.

Det fortæller Arla i en pressemeddelelse.

Samtidig planlægger 15 procent af danskerne at spise mindre kød i 2018, end de gjorde i 2017.

- Vores madkultur ændrer sig hele tiden. De seneste år har flere diæter som stenalderkost og LCHF, som begge er karakteriseret ved få kulhydrater og meget kød, fået god medvind. En af de helt store madtendenser i 2018 er at skrue ned for kødforbruget og lade ingredienser som grøntsager, bælgfrugter og ost fylde mere i retten, siger Tove Færch, leder af Karolines Køkken gennem 24 år.

Det er fortsat en lille del af befolkningen, som fravælger kød på fuld tid.

Kun to procent af danskerne betegner sig selv som vegetarer, mens én procent sværger til vegansk kost.

Flest kvinder og unge skruer ned for kødet
Det er især blandt kvinder og de unge, at tendensen for alvor har fået fat.

60 procent af danske kvinder spiser aftensmad uden kød mindst én gang om ugen, og hos de unge mellem 18 og 29 år stiger tallet til 73 procent.

- Kvinder og unge er ofte først til at tage nye madtendenser til sig. Derfor er det ikke så overraskende, at det kødfrie køkken er slået igennem her først. Det nye er, at mad uden kød er blevet en social bevægelse, modsat nogle af de senere års modekure og -diæter. Og faktisk er Danmark en lille smule bagud på tendensen sammenlignet med eksempelvis Tyskland og USA, siger Tove Færch.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126