Discountkæden Normal har lejet en ejendom på adressen Egeskovvej 15 i et industrikvarter i det sydlige Horsens.
Det fortæller Horsens Folkeblad.
Ejendommen består af kontorer og 16 lagerhaller, og den har tidligeret huset møbelvirksomheden Interstil, der nu er blevet en del af Actona.
Avisen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra direktør Torben Mouritsen, der står i spidsen for den succesfulde butikskæde, der har nået 88 butikker i Danmark.
Normal har hovedkontor i Skanderborg.