23948sdkhjf

Analyse: Sommeren 2018 er bitter

Den bitre smag er kommet på mode. Salget af Aperol, tonic og IPA-øl eksploderer.

Salget af Aperol har aldrig været større. Den bitter-søde italienske likør, der ofte blandes med hvidvin, danskvand eller bobler - og bliver til Aperol Spritz, drikkes i år mere end dobbelt så meget som sidste år, viser tal fra Coop Analyse.

Og det er ikke kun på grund af vejret, fortæller analysechef i Coop, Lars Aarup, i en pressemeddelelse.

- Godt nok var sommeren sidste år miserabel, men vi har gennem flere år set danskerne vise mere interesse for den bitre smag. Og i år er Aperol altså blevet årets sommerdrik.

Juli plejer at være den måned, hvor der drikkes mest Aperol, men i år har vi for længst passeret sidste års rekord. Og kurven ser ud til at fortsætte opad.

Også salget af tonic er på himmelfart. Siden 2017 er forbruget steget med 35 pct. Øl af sorten IPA (Indian Pale Ale) er steget med 14 pct. siden sidste år - og mere end tredoblet siden 2013.

Både tonic og IPA øl er udpræget bitre i smagen.

Læs mere om: coop
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141