23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Butikker får lov til at fjerne medicin fra hylderne i varmen

Lægemiddelstyrelsen har på grund af varmen besluttet ikke at kræve, at butikker skal sælge håndkøbsmedicin.

Sommervarmen gør det svært for de danske butikker at holde den håndkøbsmedicin, de har på hylderne, nede på den temperatur, som Lægemiddelstyrelsen anbefaler, at medicinen skal opbevares ved.

Derfor vil Lægemiddelstyrelsen frem til 1. september ikke håndhæve de normale krav til butikkernes udvalg af håndkøbsmedicin.

Det skriver Lægemiddelstyrelsen i en pressemeddelelse.

Fortsætter varmen som hidtil, kan perioden blive forlænget.

Man bør dog ikke være bekymret for, om den håndkøbsmedicin, der står hjemme i medicinskabet, har taget skade i varmen, skriver Lægemiddelstyrelsen.

Det anbefales til gengæld, at medicinen opbevares i det køligste rum i hjemmet, medmindre andet er angivet på indlægssedlen.

Kulde kan nemlig også skade nogle former for medicin. Derfor bør man ikke lægge det i køleskabet, medmindre det bliver anvist.

/ritzau/

BREAKING
{{ article.headline }}
0.128