23948sdkhjf

Kvickly-butik fik sur smiley og bøde

Alt gik godt, til de nåede frugt- og grøntafdelingen.

Kvickly i Nyborg havde ellers styr på både egenkontrol og rengøring, da butikken d. 23. august fik besøg af Fødevarekontrollen. 

Men da kontrolgruppen nåede frugt- og grøntafdelingen, blev det afsløret, at halvdelen af varer, der blev udtaget til kontrol, var enten forkert eller slet ikke mærket med oprindelsesland, skriver Fyens Stiftstidende. 

Og eftersom en kontrol bare to måneder tidligere havde afsløret lignende problemer, kvitterede Fødevarekontrollen med en sur smiley og en bøde på 20.000 kroner. 

Varehuschef Søren Nielsen erkender, at det ikke er godt nok. Men han glæder sig over, at det trods alt ikke handler om hygiejne, og han understreger, at den forkerte mærkning ikke har givet Kvickly nogen fordele. 

-Hvis det var sådan, at vi markedsførte en frugt eller en grøntsag som danskproduceret, og det viste sig, at den kom fra et andet sted i verden, så kunne man tale om snyd og bedrag. Men tager man for eksempel vandmelon, så kan vi få fra Italien den ene dag og fra Spanien den næste. Jeg tror i bund og grund, at forbrugerne er ligeglade, men det giver en udfordring i forhold til at holde varerne adskilt. I andre tilfælde står oprindelseslandet måske på kassen med æbler eller pærer, men det fremgår ikke af skiltet. Det er noget af det, vi skal have strammet op på, forklarer Søren Nielsen. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125