23948sdkhjf

Håndpillede rejer tilbagekaldes efter fund af listeria

Supermarkederne Bilka og Føtex har solgt rejer, hvor der nu er konstateret listeria.

Leverandøren Naajaq Seafood oplyser torsdag i en pressemeddelelse, at man har konstateret listeria i håndpillede rejer.

Rejerne er kaldt tilbage fra butikkerne.

Det drejer sig specifikt om rejer af mærket "Princip", der er produceret 26. august og udløber 4. november.

Rejerne har været solgt i supermarkedskæderne Bilka og Føtex. De er produceret i Polen for Salling Group.

Symptomerne for listeria er blandt andet influenzalignende symptomer, feber og hovedpine og eventuelt mave- og tarmproblemer.

I sjældne tilfælde kan listeria forårsage meningitis og blodforgiftning.

Forbrugerne rådes til at smide produktet ud eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109