23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lego og Søstrene Grene vinder ved VM i virksomhedsfilm

Tre danske kæmpebrands skovlede statuetter hjem ved Cannes Corporate Media & TV Awards i går aftes.

Syv fornemme priser til Danmark blev det til ved gårsdagens Cannes Corporate Media & TV Awards - også kendt i folkemunde som 'VM i virksomhedsfilm'.

Det fortæller produktionsselskabet M2Film, der udviklet flere af filmene. 

To af priserne - én af guld og én af sølv - gik til Netflix-dokumentaren 'LEGO House - Home of the Brick' i kategorierne Web Documentaries og Lifestyle, Art, Music & Culture, mens en yderligere guld-statuette blev givet til Lego Classics 'Creative Storytelling' kampagne i kategorien Social Media & Short Videos.

Men det var ikke kun Lego -brandet, der havde en fest i går. Også en poetisk identitetsfilm fra Søstrene Grene høstede to sølv-statuetter i henholdsvis Marketing Communication - B2C og Corporate Videos.

Ligeledes blev en rekrutteringsfilm fra Novozymes belønnet med en sølv-statuette for at have imponeret juryen i kategorien Human Resources.

Vinderfilmene er udviklet og produceret af det danske produktionsselskab M2Film, som dermed rider videre på bølgen af succes fra sidste års show i Cannes.

Her vandt de sammen med A.P. Møller-Mærsk den eftertragtede Grand Prix (Bedste Film) for "The Heart of Trade" kampagnefilmen. De blev desuden kåret som 'Årets Produktionsselskab' - en pris som de til stor begejstring genvandt i år.

Lego House - Home of the Brick' blev lanceret globalt på Netflix i slut juni, og der skulle således ikke gå længe, før dokumentaren gjorde sig bemærket blandt internationale reklame- og brandingjuryer.

Den prisvindende film går bag om den massivt omfattende konstruktion af Lego House, et 12.000 kvadratmeter stort oplevelsescenter fyldt med 25 millioner legoklodser.

De vindende film

- Guld til Lego House for 'Lego House - Home of the Brick' i Web Documentaries

- Sølv til Lego House for 'Lego House - Home of the Brick' i Lifestyle, Art, Music & Culture

- Guld til Lego Classic for 'Creative Storytelling' i Social Media & Short Videos

- Sølv til Søstrene Grene for 'The wonderful world of Anna and Clara' i Marketing Communication - B2C

- Sølv til Søstrene Grene for 'The wonderful world of Anna and Clara' i Corporate Videos

- Sølv til Novozymes for 'Graduate Recruitment' i Human Resources

Den såkaldte 'Blue Dolphin' for 'Årets Produktionsselskab' gik til M2Film, som producerede filmene ovenfor.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141