23948sdkhjf

- Domino's vil med 100 procents sikkerhed miste kunder

Ekspert er klar i mælet efter tv-afsløringer
Det kommer med 100 procents sikkerhed til at koste pizzakæden Domino's kunder, at TV2-programmet Operation X forleden afslørede fødevarefusk i flere af kædens danske butikker.

Det konstaterer brandingeksperten Henrik Byager i et interview med Finans. Han mener, at fødevareskandalen i Domino's Pizza er ødelæggende for både kædens brand og kædens salg.

- Det svært at forestille sig noget værre end de oplysninger, der er kommet frem. Skandalen er et grundlæggende brud på forbrugernes tillid, og det er ødelæggende afsløringer, som kommer til at være meget dyre for virksomheden, siger Henrik Byager tl Finans.

I Operation X blev der tegnet et billede af pizzaer med gammelt kød, snyd med datomærkninger og bokse med fødevarer, som ingen medarbejdere kender den præcise holdbarhedsdato på. Afsløringerne kom, efter at tv-stationen i en længere periode har haft en muldvarp i flere af kædens danske butikker.

Administrerende direktør i Domino’s Danmark Carsten Falk ønsker ifølge TV2 ikke at kommentere på tv-stationens materiale. Også Finans har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Domino's.

Ifølge Finans har kæden nu fyret de ansvarlige butikschefer i de butikker, hvor TV2's muldvarp har været indsat.
Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079