23948sdkhjf

Circle K vender sidste års negative resultat til et overskud på knap 100 mio. kroner

Det positive resultat skyldes primært et øget salg af convenience-produkter og et opgraderet vasketilbud.

Circle K Danmark har netop offentliggjort sin årsrapport for regnskabsåret 2017/18.

Et år der i høj grad handlede om at samle netværket efter forrige års integration af 131 Shell stationer og rebranding af hele kæden fra Statoil til Circle K.

Resultatet betegnes af ledelsen og bestyrelsen som yderst tilfredsstillende, skriver virksomheden i en pressemeddelelse. 

Efter en årrække med negative resultater kan Circle K nu begynde at høste frugterne af betydelige investeringer i nyt brand, ombygninger og nye koncepter.

- Regnskabsåret 2018 var det år, hvor vi virkelig så de økonomiske resultater af det kæmpe store arbejde, som hver eneste dag udføres af alle Circle K medarbejdere, både i vores butikker og på supportkontoret. Vi har i en lang årrække leveret convenience-produkter, brændstof og service af høj kvalitet til vores kunder, men det er indtil nu ikke blevet oversat til et afkast i regnskabet, som virkelig afspejler det udførte arbejde. Det ændrede sig i 2018, fortæller administrerende direktør i Circle K Danmark, Timothy Tourek.

Forventningerne til igangværende budgetår er en fortsættelse af den positive udvikling med en større satsning på at højne kvaliteten yderligere på brændstofs- og convenience-on-the-go-markedet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094