23948sdkhjf

Online tøjforhandler: Store piger får ikke bløde pakker til jul

Hos webshoppen Curvii.dk har julefreden sænket sig.

Danskerne handler på nettet som aldrig før, og december er derfor for mange webshops en gylden omsætningsmåned.

Især dagene op til jul er for mange præget af travlhed og pres, og en del webshops sætter ind med øget bemanding for at kunne udsende samtlige ordrer til tiden.

Det er dog imidlertid ikke alle webshops, der mærker juletravlheden.

Hos Curvii.dk, der sælger tøj til kurvede kvinder, har julefreden efterhånden sænket sig, og igen i år tyder alt på, at december bliver årets roligste måned, fortæller virksomheden i en pressemeddelelse.

- Folk bliver altid overraskede, når vi fortæller, hvor lidt vi har at lave i julen; fordi vi er en webshop, og der hersker en generel opfattelse af, at december er den travleste måned for samtlige webshops, fortæller Kent Medom, der er IT- og marketing-ansvarlig hos Curvii.dk.

- Forklaringen på, at måneden er så stille for os, som den er, skal uden tvivl findes i vores produkter. Vi sælger tøj til kurvede kvinder, og jeg tror, at rigtig mange er en smule tilbageholdende med at give plus size-tøj i gave, fordi kropsvægt stadigvæk lidt er et tabu i dag. Jeg tror heller ikke, at størrelsen er noget, man bare lige spørger kurvede kvinder om af samme årsag, forklarer han. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093