23948sdkhjf

Just Eat begyndte året med rekord

140.000 takeaway-måltider solgt 1. januar
Takeaway-portalen Just Eat kom forrygende godt ind i det nye år:

1. januar slog Just Eat sin hidtidige rekord og sendte sammen med de 2.400 restaurantpartnere 140.000 måltider afsted til danskerne, oplyser virksomheden.

- Nytårsaften er årets største festdag for mange, men for os kan man sige, at det er dagen derpå, der er sjovest. Vi ved, at 1. januar nærmest er blevet en national takeawaydag, så vi havde selvfølgelig forberedt os på at skulle bespise danskerne, og for os var det en fornøjelse at kunne komme til undsætning med et godt måltid, siger Carsten Boldt, administrerende. direktør hos Just Eat.

Antallet af takeaway-bestillinger 1. januar 2019 udgør en markant stigning sammenlignet med 1. januar sidste år, og Google Trends viser da også, at Just Eat var det tredjemest googlede ord i Danmark på 1. januar 2019, påpeger Just Eat.

Nytårssuccesen kommer efter et 2018, hvor Just Eat ifølge Carsten Boldt oplevede en vækst på over 10 procent sammenlignet med året før.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157