23948sdkhjf

Elever overtager styringen i Lidl

Når 18 af Lidls kommende ledere og assistenter overtager styringen i Lidls butikker i henholdsvis Herlev og Nyborg i uge 2, så er det med ansvar under uddannelse. Forløbet med at styre en butik er et vigtigt element i elevernes uddannelse, hvor elevernes evner og overblik sættes på prøve, mens de afprøver alt det, de har lært i praksis.

Det er niende år i træk, at Lidls elever får lov at prøve kræfter med at drive en butik. Forløbet er populært hos både elever og ledelse:

- Vi har gode erfaringer med at lade vores elever tage styringen i en butik i en periode, fordi vi ved, at vores elever både kan og vil tage ansvar. Derfor er det vigtigt for os, at vi giver dem en reel chance for at vise, hvad de kan, mens de stadig er elever. Og jeg tror på, at når eleverne prøver at få det fulde ansvar for en butik allerede under uddannelsen, så giver vi dem gode forudsætninger for at give vores kunder en god oplevelse i vores butikker, siger HR-chef for Lidl, Sine Dolberg i en pressemeddelelse.

Sarah Korsbæk Oemann, som til daglig er elev i Lidl i Glostrup og skal være med til at drive butikken i Herlev, fortæller:

- Jeg glæder mig meget til at skulle styre butikken sammen med de andre elever, og det bliver spændende at se, hvordan vi alle arbejder sammen – jeg er sikker på, at vi får et fedt samarbejde. Jeg ser også meget frem til at få mere ansvar og blive udfordret i løbet af ugen og prøve alt det, jeg har lært i undervisningen, af i praksis.

Elevernes undervisere samt Lidls uddannelseschefer følger forløbet tæt og er med til at sikre, at Lidls serviceniveau fastholdes, når teori afprøves i praksis for eleverne.

I løbet af ugen når eleverne at varetage alle funktioner i butikkerne, hvor de i øvrigt også skiftes til at være butikschef og træffe de overordnede beslutninger. Undervejs konkurrerer de to butikker desuden med hinanden, og som afslutning på ugen kåres en vinder på tværs af regionerne.

Læs mere om: Lidl
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095