23948sdkhjf

Intego opruster elbilsatsning markant

På under to år har Intego fordoblet sin e-mobility-afdeling, der nu tæller 25 ansatte

Elbiler ligger højt på mobilitetsdagsordenen, og det mærker man hos den tekniske servicepartner Intego. Virksomheden har beskæftiget sig med elbiler siden 2012, og de seneste år har udviklingen for alvor taget fart.

Siden 2017 har Intego oprustet deres e-mobility-afdeling markant. Afdelingen, der særligt beskæftiger sig med infrastruktur til elbiler, er i perioden vokset med hele 12 nye medarbejdere, så den nu tæller 25 ansatte i alt. Og det er kun begyndelsen, vurderer adm. direktør i Intego, Jens Frost Mikkelsen:

- Vores aktiviteter inden for elbiler har gennemgået en stabil udvikling siden 2012, men især siden sidste år kan vi mærke, at udviklingen har taget fart i form af stigende interesse og efterspørgsel. Og skal vi i Danmark leve op til eksempelvis 2030-målet om en million elbiler på de danske veje, vil behovet kun blive ved med at stige, forklarer han.

Første lynladestationer til Danmark testes

Intego har installeret, testet og idriftsat flere end 2.500 ladestandere siden 2012 blandt andet i samarbejde med Tesla og E.ON. Virksomheden har desuden netop afsluttet installationen af den sidste af fem danske lynladestationer i samarbejde med Circle K og kæden IONITY, der er et joint venture mellem Volkswagen Group, BMW, Daimler og Ford.

De fem nye ladestationer, der er installeret på fem udvalgte Circle K-stationer, er en del af IONITYs mål om at binde den europæiske elbilinfrastruktur sammen via 400 ladestationer på tværs af Europa. Lynladerne skiller sig blandt andet ud ved at kunne lade helt op til 350kW, hvilket er mere end syv gange kraftigere end de almindelige ladestandere.

- Vi har stået for alt lige fra el-entreprise, rørnedlægning, kabeltræk, installation, belysning, idriftsættelse i samarbejde med hardwareleverandøren og ikke mindst tests. Det særlige ved IONITYs lynladere er den høje effekt på 350kW, og for at garantere, at stationerne er klar til fremtiden, benyttes der væskekølede ladekabler i udstyret for at undgå overophedning, fortæller projektleder i Intego, Michael Poulsen.

IONITY forventer at være i mål med de 400 europæiske superladere i 2020.

 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109