Når Zoologisk Have på torsdag præsenterer to nye pandabjørne fra Kina, håber havens ledelse, at det vil afspejle sig i salgstallene.
Besøgstallet skulle gerne løfte sig med en tocifret procentvækst, og så er der ikke mindst skruet kraftigt op for mulighederne for mersalg i forhold til merchandise og måltider.
- Mad og drikke er bare vigtigt. Og indrømmet: Det har måske haltet lidt på udbuddet. Vi er gået fra Serie 3 til Superligaen, siger kommerciel direktør i Zoologisk Have, Christian Higraff til Børsen.
Derudover vil Zoologisk Have opføre en dedikeret Pandashop med et udvalg fra pandamorgenkåber over bambusprodukter og til tøjdyr og Kay Bojesen-pandaer.